Der mangler IT i dansk innovation
Der mangler IT-forståelse på direktionsgangen. Sådan lyder budskabet fra dette års omfattende analyse af ”IT i praksis”, der netop er blevet offentliggjort.
Rambøll Management foretager årligt analyserne, der bruges som benchmark i IT-branchen.
Dette års hovedkonklusion viser således, at der stadig mangler stadig forståelse for IT på virksomhedernes direktionsgange, og det betyder, at potentialet i IT kun i meget ringe omfang prioriteres i innovationsprocesserne.
- Kun 5 pct. siger, at IT understøtter forretningsprocessen produktudvikling. Det, man prioriterer, er brugerdreven
innovation og opsamling af viden fra medarbejdere og kunder. Men man undervurderer IT’s betydning i produktudviklingen. De virksomheder, som anvender IT i udviklingsprocessen, slår helt igennem, og de
opnår bedre innovationsresultater. Prioritering af IT betaler sig i innovationsprocessen, mener Ejvind Jørgensen, ifølge avisen.
IT-investeringerne er stadig primært rettet mod salg og kundeservice, som de absolutte topprioriteter. Derefter
kommer forretningsudvikling og strategisk planlægning. Videndeling er helt nede på en fjerdeprioritet.
- Der er et betydeligt uudnyttet potentiale i krydsfeltet mellem IT og innovation, siger direktør i Dansk IT Tony
Franke, der ligeledes har medvirket i undersøgelsen.