Underleverandører satser sikkert
Der ligger et milliardmarked inden for forsvarsindustri og sikkerhedsudstyr, og omkring 50 danske virksomheder er nu gået sammen med Center for Underleverandører i kampen om at få del i de lukrative ordrer.
Direktør i DFU Peter Aarø Rasmussen anslår til avisen, at de danske producenter kan få del i 1 mia. kr. i årlig omsætning inden for dette uudnyttede potentiale.
Markedet for sikkerhedsudstyr er vokset markant i de seneste år, ikke mindst inden for terrorbekæmpelse.
- Hvis vi skal have udnyttet det store potentiale, så kræver det, at virksomhederne forstår det særlige marked, siger Peter Aarå Rasmussen til avisen.
Det nye center, Center for Sikkerhedsindustrien – kort kaldet Censec, vil derfor fokusere på at opbyge viden inden for forsvars og sikkerhedsindustrien, samle virksomheder i netværk og holde kurser, oplyser Peter Aarø Rasmussen til Dagbladet Børsen.
Censec har brug for virksomheder med specielle kompetencer inden for eksempelvis nanoteknologi,
lasersvejsning af små elektronikkomponenter eller andet, der kan være med til at opfylde de skrappe krav, som de store spillere i forsvarsindustrien stiller, skriver avisen.
Censec henvender sig blandt andet til virksomheder som Terma, Hydrema og Danish Aerotech samt ikke mindst deres mange underleverandører.