23948sdkhjf

Gomspace hæver omsætningen markant

Gomspace har ad flere omgange kunnet berette om store millionordrer, og det kan mærkes på omsætningen i det nordjyske.

Satellit-virksomheden har i tredje kvartal øget omsætningen med 274 procent, så den landede på 68 millioner SEK - det svarer til knap 47 millioner kroner i torsdagens kurs.

- I løbet af tredje kvartal har vores primære fokus været den fortsatte eksekvering af vores turnaround og transformationsplan. Vi er med succes nået i mål med tre vigtige mål for kvartalet, som var implementering af ny organisationsstruktur, forøgelse af frie pengestrømme og forbedring af produktsalg, udtaler CEO Carsten Drachmann i en pressemeddelelse.

De frie pengestrømme gik i kvartalet fra -44,4 millioner SEK til -6,3 millioner SEK. Og Carsten Drachmann fortæller videre, at de forventer at se et plus på netop den post i anden halvdel af næste regnskabsår.

Direktøren hæfter sig desuden ved, at den samlede omsætning for de første tre kvartaler - 196 millioner SEK - er på niveau med hele sidste års omsætning, og at Gomspace regner med at nå forbi den hidtidige rekordomsætning fra 2021 på 214 millioner SEK, inden året er omme.

Gomspace A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. SEK mio. SEK
Nettoomsætning 67,7 18,1
Bruttofortjeneste 10,1 -54,0
Resultat af primær drift -17,0 -124,5
Resultat før skat -32,7 -123,4
Periodens resultat -34,2 -122,2
Egenkapital 124,6 182,9
Antal ansatte 206 215
Kilde: Gomspace

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093