Dansk kvanteteknologi hædret med pris
Af DTU og Niels Bohr Instituttet er blevet hædret med en pris for deres arbejde med kvanteteknologi.
De har fået IDA Connect Prisen, efter de i fjor etablerede en sikker kvantekrypteret videoforbindelse mellem DTU og Niels Bohr Instituttet gennem eksisterende fibernet.
- Niels Bohr Instituttet og DTU har med deres arbejde med etablering af en kvantekrypteret fiberforbindelse fået sat Danmark på verdenskortet. Det er et kvantespring for sikker kommunikation og et solidt grundlag for styrket cybersikkerhed i Danmark fremadrettet, udtaler Lars Dittmann, der er formand for IDA Connect, i en pressemeddelselse.
Videoopkaldet skete ved hjælp af en deterministisk enkelt-foton-kilde, og formålet var at demonstrere, hvordan teknologien til kvantekryptering nu er så langt fremme i Danmark, at den kan indgå i fremtidens cybersikkerhed. Krypteringen bygger på enkelte fotoner som er udelelige. Den eneste metode til at opsnappe den information, som partiklerne bærer på, er derfor at få fingre i selve fotonen. Derfor vil ethvert forsøg på aflytning blive afsløret omgående.
Den nuværende matematisk baserede kryptering vil i løbet af få år blive udfordret af kvantecomputere og lignende systemer, som besidder en enorm regnekraft og derfor kan bryde komplicerede koder meget hurtigere. Udviklingen af kvantekryptering og kvantenøgler kan afværge den trussel og giver derfor en helt ny dimension til digital sikkerhed, lyder det.
- I vores moderne samfund er sikker kommunikation en helt grundlæggende forudsætning for digitaliseringen, og for at både erhvervsliv, borgere og den offentlige sektor kan have tillid til at deres udveksling af informationer sker på en forsvarlig måde, udtaler Lars Dittmann.
Studerende tager pris for AI-arbejde
IDA Connect uddeler også en pris til studerende, som har gjort sig særligt bemærket på teleområdet. I år tilfalder prisen Gustav A.P. Bonvang, som er kandidat i cybersikkerhed fra Aalborg Universitet. I sit speciale beskæftiger han sig med AI og deepfakes – kunstigt genererede billeder, videoer og lydklip, der efterligner rigtige mennesker og kan misbruges i ondsindede sammenhænge.
Gustav A.P. Bonvang har udviklet en klassifikationsmodel, der kan vurdere, om et lydklip er autentisk eller syntetisk med en nøjagtighed på 96,7 procent. Løsningen kan videreudvikles i form af eksempelvis en applikation til screening af telefonopkald med henblik på verificering af taleres autenticitet, eller som led i bekæmpelse af fake news på sociale medier.
- Deepfakes udgør en trussel mod det allermest basale i al kommunikation – tilliden til hinanden, og at man ved, hvem man kommunikerer med. Der er behov for robuste mekanismer til at beskytte mod denne type angreb. Dette projekt er med til at bane vejen for løsninger og giver et bud på, hvordan de rent teknisk kan implementeres og optimeres, lyder det fra Lars Dittmann.
