GN Store Nord går stille med dørene
GN Store Nord meddeler om omsætningsstigning, men holder kortene tæt på kroppen med hensyn til høreapparatdivisionen GN Resound.
I det netop opgjorte halvårsregnskab er omsætningen og resultatet som forventet. GN melder om en omsætningsstigning fra 1.630 mio. kr. i andet kvartal 2005 til 1.759 mio. kr. i dette års første kvartal.
Resultat før skat faldt til 113 mio. kr. fra 215 mio. kr. i andet kvartal 2005. I resultatet er indregnet en engangsindtægt på 60 mio. kr. fra salg af ejerandel i den engelske høreapparatkæde Ultravox.
Resultatet er belastet af 55 mio. kr. i omkostninger forbundet med CC&O headsets Try’n’Buyprogrammer i Hello Direct og af de fortsat øgede investeringer i produktudvikling, salg og markedsføring.
Som meddelt den 5. juli 2006 undersøger bestyrelsen de strategiske muligheder for GN’s høreapparatforretning GN ReSound og de tilknyttede aktiviteter inden for Audiologisk diagnoseudstyr i GN Otometrics. Undersøgelsen er i gang og forventes afsluttet i andet halvår 2006. GN ønsker ikke derudover at kommentere sagen.
Kilde: GN Store Nord http://www.gn.com