IBM styrker sin CMS-forretning
It-giganten IBM køber CMS-leverandørern FileNet for 9,3 mia. kr. med henblik på at styrke sin CMS-forretning.
FileNets software anvendes dels til at holde styr på ustrukturerede data såsom dokumenter og multimediefiler, og dels til at styre forretningsprocesserne omkring håndteringen af disse data. Denne type software kaldes også business process management eller BPM.
IBM har i dag egne applikationer inden for BPM, men med FileNet forventer de at kunne integrere nye processor, der også involverer mennesker, oplyser Computerworld.