23948sdkhjf

Asetek tæt på fordobling af omsætningen

Aalborg-virksomheden Asetek fortsætter med at imponere.

I tredje kvartal af regnskabsåret løftede de omsætningen med 10 millioner dollar, så den landede på 20,5 millioner dollar - det svarer til 143,8 millioner kroner i torsdagens kurs. Det er 96 procent højere end i tredje kvartal i fjor.

Ligeledes går den nordjyske computerkølevirksomhed frem over hele linjen i det samlede regnskab for årets første ni måneder, og ifølge CEO og stifter, André Sloth Eriksen, er det genopblomstrede gaming-marked forklaringen på den positive udvikling.

- Efterspørgslen på væskekøling-produkter har været stærk på baggrund af vores høje produktlanceringsaktivitet og nye vores sats på OEM-kunder, udtaler han i en børsmeddelelse.

Alligevel mener André Sloth Eriksen, at markedet er svært at forudse fremover.

- Selvom vores omsætningsvækst og nedbragte omkostninger har ført til øgede pengestrømme indtil videre, så er vores omsætningsforventninger et udtryk for, at det er sværere at vurdere efterspørgslen og modvinden i markedet fremover, hvilket vi forventer vil have en effekt på kundernes forbrug, lyder det fra direktøren.

Derfor holder Asetek fast i en forventet omsætningsfremgang på 40-45 procent og indsnævrer bundlinje-forventningerne til 8-9 millioner dollar.

Asetek A/S
Regnskabsår Q1-3 2023 Q1-3 2022
Valuta mio. $ mio. $
Nettoomsætning 59,7 41,2
Bruttofortjeneste 27,0 16,9
Resultat af primær drift 8,4 -3,5
Resultat før skat 8,8 -2,1
Periodens resultat 6,8 -2,5
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094