Nyt dansk IP-koncept har stor succes
Den danske virksomhed Telsome har udviklet et succesfuldt IP-in-a-boxkoncept. Konceptet sparer brugeren penge, og det er let at anvende.
Telsome bygger på en lille hvid box, som kan tages med overalt. Telefonnummeret er ikke adressebestemt, hvorfor brugeren kan tage sit danske nummer med rundt i hele verden.
Virksomheden er opstartet af to innovative iværksættere Tim Chawes og Brian Smith for to år siden. Konceptet er på vej ud på det internationale marked.
- Der er 50.000 danskere og 250.000 englændere i Spanien, som meget gerne vil spare penge på de mange samtaler, de fører med familien derhjemme, fortæller Tim Chawes til Dagbladet Børsen.