23948sdkhjf

Craftecs strømforsyninger opnår eftertragtet godkendelse

Craftecs eget varemærke for strømforsyninger, Powerbox, opnår nu Intertek ETL-godkendelse til OFM100-strømforsyningen. Det blåstempler forsyningen til medicinske formål.
Markedet for medicoprodukter til især healthcare- og førstehjælpssektorerne vokser eksplosivt. Det skyldes dels komponentudviklingen, der har gjort mindre, men intelligente og mobile pleje- og redningsprodukter mulige, dels den almindelige samfundsudvikling. Der er ikke længere råd til de mange ”varme hænder”, der skal til for pleje en stadigt ældre population i samfundet, og derfor må ”kold teknik” løse en lang række opgaver.

Til de mange mindre og mellemstore medicoelektriske produkter har Craftec eget strømforsynings-brand, Powerbox, udviklet en open-frame strømforsyning, typisk til 12- og 24VDC ud på et universelt input og til effekter, der ligger på maksimalt 80 og 100 watt.

Nu får Powerbox OFM100 ydermere et skub i den rigtige retning med en konformitetscertificering af Intertek ETL som en AC/DC-strømforsyning med en Class II-godkendelse. Kombineret med de hidtidige sikkerhedsrapporter betyder det, at OFM100 kan designes ind i elektromedicinske produkter både med jordede forsyninger og uden jordet input. OFM100-forsyningerne kan med andre ord anvendes i både Class I- og Class II systemer.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062