Nye ordre til Ericsson
Ericsson får nye ordre fra Telia Sonera i Spanien. Telia Sonera er for øjeblikket i fuld gang med at bygge et 3G net i Spanien gennem datterselskabet Xfera.
Ericsson skal ifølge den svenske avis Dagens Industri levere al teknisk udstyr til 2.000 områder i Spanien. Dette indebærer, at teleselskabet blandt andet skal stå for radiosendere og transmissionen i den første udbygningsetape, som skal give en befolkningsdækning på 40 procent. Allerede til årsskiftet skal en del af nettet være i drift.