Krak overhaler Google
Søgefunktionen Krak vil lave et nyt Krak, der kan finde frem til specifikke forretninger og butikker via indtastning af produktnavne, forbrugerne ønsker at købe. Med denne ide vil Krak udfordre Google.
Krak vil med sine nye funktioner udfordre Google som den højst skattede søgemaskine i Danmark.
- På det nye Krak.dk kombinerer vi vores egne store databaser med information hentet fra 100.000 danske virksomheders hjemmesider. Så uanset hvad du ønsker at købe, så skriver du det bare – vi skal nok finde en forretning, siger Per Palmkvist Knudsen til IT-avisen ComON ifølge Dagbladet Børsen.
Hvornår det nye Krak med træder i kraft, vides endnu ikke.