23948sdkhjf

Kontroversielt kinesisk droneselskab er landet i Danmark

Den kinesiske droneproducent DJI har slået sig ned i Danmark.

Det skriver Detailwatch.

DJI er ifølge mediet verdens største spiller på det kommercielle dronemarked, hvor de ifølge investeringsbanken ARC Group i 2021 havde 76 procent af det globale marked.

Det kinesiske selskab har dog de seneste år også været i modvind i USA. Det skyldes, at det amerikaske forsvarsministerium har udtrykt bekymring overfor DJI, fordi selskabet efter sigende deler oplysninger om sine brugere med det kinesiske styre.

Ligeledes er de blevet anklaget for at levere droner, der bruges i overvågningen af det undertrykte Uighur-folkefærd i det vestlige Kina.

På den baggrund er DJI blevet sortlistet i USA, så amerikanske myndigheder ikke må bruges virksomhedens droner.

Det er ikke tilfældet i Danmark, og nu har de altså åbnet et nordisk datterselskab.

Det har i første omgang medført åbning af selskabets første egen butik i Danmark, der ligger på Amagertorv i København. Desuden er der åbnet en nordisk webshop og planen er, at DJI på sigt skal åbne flere butikker, fortæller Michael Bech, der er CEO for DJI Store Nordic, til Detailwatch.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11