Mister Columbus IT Partner en russer?
Rygterne svirrer omkring russiske Vladislav Martynovs afsked med Columbus IT Partner. Samarbejdskontrakten mellem de to parter udløber ved årsskiftet – mulighed for forlængelse af samarbejdet eksisterer, men det gør Martynovs egne fremtidsplaner også.
Samarbejdskontrakten forløber til årsskiftet 2007 – så om ca. et halvt års tid står den danske it-konsulentvirksomhed til at miste en af sine absolut top-kompetencer.
Det skriver Dagbladet Børsen i dag.
Der er mulighed for forlængelse af samarbejdskontrakten mellem Columbus IT Partner og Vladislov Martynov, men intet er afgjort endnu. Den russiske forretningsmand med årelang erfaring i virksomhedsledelse, går nemlig selv med forskellige planer.
- Jeg har mange forskellige planer. En af dem går ud på at oprette en global venturefond, der med penge fra investorer verden over skal investere i IT-selskaber. Men det er endnu for tidligt at sige mere konkret om, siger
Vladislav Martynov til Dagbladet Børsen.
Vladislav Martynov er en strategisk vigtig brik i forretningsspillet for Columbus IT Partner. Han står stadig for afgørende forhandlinger med Microsoft for den danske konsulentvirksomhed.