23948sdkhjf

Mobiltelefonkæmpe får igen europæisk produktion

For de fleste mobiltelefonvirksomheders vedkommende ligger produktionen i Asien, men inden længe kommer Nokia til at ruske op i den forestilling.

Til dels i hvert fald. For den finske mobilproducent HMD Global, der har rettighederne til produktion af Nokias mobiltelefoner, har besluttet sig for at rykke dele af produktionen til Europa - nærmere bestemt til Ungarn.

Det skriver Berlingske.

I praksis kommer dele af produktionen fortsat til at ligge i Kina, men telefonerne vil blive gjort færdige i Europa med kalibrering og test, og det er medstifter og administrerende direktør for HMD Global, Jean-François Baril, godt tilfreds med.

- Igen at kunne producere smartphones i Europa har været en milepæl for os, siger han til Berlingske.

I første omgang vil det være produktionen af Nokia XR21-modellen, der rykker til Ungarn, mens der på sigt vil komme flere 5G-telefoner til.

Verdens to største mobiltelefonvirksomheder, Apple og Samsung, har al produktion i Asien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106