23948sdkhjf

Peter Skak Olufsen modtager prestigefyldt pris

Peter Skak Olufsen, der er nevø til den ene af grundlæggerne af Bang & Olufsen, har modtaget den prestigefyldte pris Plus X Lifetime Achievement Award.
Peter Skak Olufsen, tidligere mangeårigt medlem af og formand for Bang & Olufsens bestyrelse, har modtaget en historisk anerkendelse i form af en Plus X Lifetime Achievement Award. Peter Skak Olufsen har haft en umådelig stor indflydelse på Bang & Olufsens udvikling til et førende globalt brand.

Han har desuden været en pioner inden for industrien og været drivkraften bag mange af de modige beslutninger, der har formet Bang & Olufsen og været med til at definere banebrydende elektronik.

I fint selskab
Verdens største innovationspris for teknologi, sport og livsstilsprodukter, Plus X Award, uddeles en gang om året til nye og innovative teknologier, ekstraordinært design og intelligente og brugervenlige styresystemer. Plus X Lifetime Achievement Award er en særlig hædersbevisning, som kun er uddelt tre gange i de ti år, prisen har eksisteret.

Sir James Dyson, opfinder af Dyson-støvsugeren, var den første prismodtager i 2007, og han blev i 2008 efterfulgt af dr. Amar G. Bose, som grundlagde Bose Corporation. I 2012 blev prisen tildelt Noel Lee, grundlægger og administrerende direktør for Monster Cable.

En oplagt beslutning
Dommerpanelet, som er sammensat af repræsentanter fra 25 industrier, beskriver hædringen af Peter Skak Olufsen med Lifetime Achievement Award som en oplagt beslutning.

Blandt de mange producenter, som har modtaget Plus X Award, er adskillige innovative tyske globale aktører og internationale virksomheder, såsom BMW, Mercedes, Audi, Porsche, Adidas, Miele, Panasonic, Sony og Samsung. Siden 2007 har fremtrædende, dynamiske personligheder, som har formet og i bæredygtig retning ændret deres industri, modtaget Plus X Lifetime Achievement Award.

Præsentationen af Plus X Lifetime Achievement Award er det emotionelle højdepunkt ved prisceremonien, som sendes den 22. juni kl. 20.15 via tvstationen ANIXE i hele Europa via Astra-satellit. Frank Kreif, formand for det internationale dommerpanel, holder hæderstalen.
Læs mere om: B&O
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08