23948sdkhjf

Rumfolk får erfaren svensker i spidsen for bestyrelsen

Svenske Stefan Gardefjord er fra 1. oktober formand for bestyrelsen i Gomspace.

Siden nanosatellitudviklerens tumultariske start på året har finske Jukka Pertola stået i spidsen for bestyrelsen, men det har hele tiden været meningen, at han på et tidspunkt skulle erstattes.

Her er valget altså faldet på Stefan Gardefjord, der har lang erfaring fra rumsektoren blandt andet siden 2012 som CEO for Swedish Space Corporation.

Stefan Gardefjord har været en del af bestyrelsen i Gomspace siden generalforsamlingen i foråret, og han ser frem til at tage fat på arbejdet.

- Først og fremmest vil jeg sige tak til Jukka for hans lange indsats for virksomheden. Jeg er stolt over at tage stafetten fra Jukka og at få chancen for at arbejde med Gomspace på rejsen mod succes som et globalt brand og profitabelt selskab, siger Stefan Gardefjord i en pressemeddelelse.

Udover at stoppe som formand takker Jukka Pertola helt af i bestyrelsen. Han har for meget at se til, lyder det.

- Det stigende fokus på god selskabsledelse er kritisk over for, hvor mange bestyrelsesposter, en person kan have. For at imødekomme de udfordringer har jeg besluttet mig for at nedbringe antallet at poster, siger Jukka Pertola, der blandt andet sidder i bestyrelsen for Tryg, GN, Cowi, Asetek og Siemens Gamesa.

Gomspace har desuden i samme ombæring besluttet at udnævne Steen Hansen til næstformand i bestyrelsen. Han repræsenterer Gomspaces næststørste investor, Hansen & Langland, og har siddet i bestyrelsen siden 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085