23948sdkhjf

Østeuropa trækker i danske it-opgaver

Indien har længe været det foretrukne land, når virksomheder vælger at flytte it-opgaver til udlandet. Nu banker Østeuropa imidlertid på som et seriøst og attraktivt alternativ.
Indien kan stadig være at foretrække for større virksomheder, når it-opgaver lægges uden for Danmarks grænser, men for de mellemstore danske virksomheder er Indien ikke længere nødvendigvis første valg.

Det er derimod Østlandene som Hviderusland, Ukraine og Rusland. Her er højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft til konkurrencedygtige priser, og så er landene både geografisk og kulturelt tættere på Danmark.

- Den kulturelle barriere er stor i forhold til Indien. Hvorimod russere ikke på samme måde opleves som fremmede og så er de geografisk tættere på, forklarer Mette Ahorlu fra IDC, der har lavet en rapport om offshoring blandt europæiske service-leverandører, til ErhvervsBladet.

Samtidig er fordommene om, at eksempelvis Rusland er bagefter med moderne teknologi ved at blive afløst af mere positive røster. Russerne er for alvor ved at blive anerkendt som kompetente og kvalificerede it-fagfolk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063