23948sdkhjf

Siemens vælger dansk teknologi

Siemens har for første gang i firmaets historie valgt at indgå en omfattende samarbejdsaftale med et universitet uden for Tyskland. Valget er faldet på Danmarks Tekniske Universitet - DTU.
Dansk miljø- og energiteknologi har fået en blåstempling fra en af verdens største teknologi-selskaber. Siemens har besluttet at åbne kontor på DTU og indgår samtidig aftale om kontraktforskning.

- Vi har screenet de største og bedste europæiske universiteter og fundet, at DTU er det universitet, der supplerer en højteknologisk koncern som Siemens bedst, siger Uwe Hermann, Senior Director, Corporate University Liasions i Siemens AG.

Det er især ny teknologi inden for miljø og energi, at Siemens har set mulighederne i den danske løsning.

Aftalen er en rammeaftale, hvor Siemens køber kontraktforskning på DTU. Det er så meningen at centret – udover energi- og miljøteknologi - skal løfte forskning og vidensudveksling inden for fælles områder såsom, medicoteknologi, telekommunikation, automatisering og nanoteknologi.


Kilde: DTU. http://www.dtu.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074