23948sdkhjf

Cryptico tæt på det rigtige spor

Sidste år lykkedes det it-firmaet Cryptico at reducere virksomhedens underskud. Optimismen er nu så stor, at ledelsen forventer, at bundlinjen i år skifter farve fra rød til sort.
Københavnske Cryptico A/S oplevede sidste år en fremgang, der betød, at virksomhedens underskud før skat blev mindsket fra 5,9 mio. kr. til 2,2 mio. kr.

Crypticos primære forretningsområde er udvikling og salg af højhastigheds sikkerhedsteknologi, men fokus på blandt andet levering af konsulentydelser har givet bonus for it-virksomheden og været med til at vende en ellers negativ udvikling.

- Vi har tilpasset organisationen og udvidet den service, vi kan levere ved siden af vores teknologi. Det giver os et bredere indtjeningsgrundlag, og det hjalp os til at øge omsætningen sidste år, konstaterer medstifter og direktør Mette Vesterager i ErhvervsBladet.

Virkningen af de foretagne ændringer er slået helt igennem i 2006, hvor Cryptico har realiseret et positivt resultat i første kvartal. For hele 2006 forventer selskabet da også et mindre positivt resultat.

Kilde: Årsrapport 2005 for Cryptico A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078