23948sdkhjf

Landbruget får penge til teknologi

173 økologiske landmænd har netop fået tilskud fra NaturErhvervstyrelsen til at gøre stald og udstyr mere high tech.
Robotstyrede stalde og redskaber som næsten tænker selv. Det er, hvad de 100 millioner kroner, der samlet skal laves projekter for, blandt andet skal gå til.

Økologerne kan få op til 40 pct. af pengene fra den Økologiske investeringsordning de resterende 60 pct. skal ansøgerne selv betale. Men tilskuddet er med til at gøre investeringerne mulige, mener formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Uffe Bie.

- Ny teknologi er en forudsætning for at følge med tiden og blive ved med at være konkurrencedygtig. Tilskuddet kan gøre det mere overkommeligt for den enkelte at investere i ny teknologi, som ellers ikke ville være blevet købt, og det er meget positivt, siger Uffe Bie.

Op til denne runde af tilskud inviterede NaturErhvervstyrelsen landbruget indenfor til dialog om, hvor der er brug for investeringer. Det planlægger de at gøre igen inden næste runde af tilskud uddeles.

- Det er vigtigt, at vi i landbruget bliver inddraget, for det er nu engang os, der arbejder på gårdene til daglig. Os der ved, hvad der kunne gøres lettere med teknik. Derfor er det godt, at NaturErhvervstyrelsen går i dialog, inden tilskuddene deles ud, siger Uffe Bie.

Han håber, ligesom fødevareministeren, at de nye tilskud kan øge konkurrenceevnen på dansk økologi endnu mere.

- De danske økologer laver rigtig gode konkurrencedygtige produkter, men vi kan blive endnu bedre. På nogle områder kan produktionen optimeres, og her kan ny teknologi være en værdi løftestang, slutter Uffe Bie.

Næste runde af tilskud fra den Økologiske investeringsordning forventes at blive i efteråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063