23948sdkhjf

Asien-eksport skaber mange danske jobs

Der er fart på dansk eksport til Asien, og det skaber tusindvis af jobs i danske virksomheder. Udsigterne peger på fortsat vækst og endnu mere beskæftigelse.
Beregninger foretaget af Nykredit Markets for Dagbladet Børsen viser, at den danske eksport på 25 mia. kr. lige nu holder 15.000 danskere i beskæftigelse. Og der er flere jobs i vente. Økonomer venter, at der i år skabes yderligere 2200 stillinger i betjeningen af de asiatiske markeder. Det skriver Dagbladet Børsen i dag.

Dansk vareeksport til Asien udgør i dag ca. 5 pct. af den samlede danske vareeksport. Men allerede efter fem år vil dansk vareeksport til Asien vokse til 7,5 pct. af den samlede vareeksport, ifølge avisen.

Holder denne udvikling vil dansk eksport til Asien vokse til 50 mia. kr. i løbet af de kommende fem år. Så selvom Danmark allerede har nået det hidtil største niveau på 25 mia. kr., så regner økonomer med fortsat vækst.

- De seneste tal for eksporten til Asien tyder på, at dansk vareeksport samlet bliver mere bredt funderet, og det spreder risikoen og er positivt for økonomien, vurderer Sydbanks cheføkonom Jacob Graven ifølge Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064