23948sdkhjf

Global-Eyes introducerer dansk teknologi i Japan

Rådgivningsfirmaet Global-Eyes A/S har etableret kontakt til det japanske elektronikmarked for Sagem Denmark, der er en af verdens førende leverandører af sikre betalingssystemer.
Global-Eyes A/S, der coacher og præsenterer danske virksomheder på det globale marked, er netop i gang med at introducere det japanske elektronikmarked for danske Sagem Denmark, der for den almene mand i Danmark er kendt for sine dankortterminaler.

Sagem Denmark fremstiller, udvikler og forhandler avancerede, elektroniske betalingssystemer, med hvilke de er markedsførende i Skandinavien.

Med 150 ansatte i virksomheden, hvoraf 70 eksperter forsker og videreudvikler inden for området, søger Sagem nu til Japan for at udvide sine markedsandele.

- Japan er det elektroniske mekka. Er man kommet ind i Japan, kan man også sige, at man har nået det globale marked. De store japanske elektronik-producenter leverer løsninger til hele verden, så selvom man blot er en lille brik heri, så er man stadig med, fortæller Lars Wittig, stifter og direktør i Global-Eyes.

Sagem Denmark har trygt kunne lade ansvaret for kontakterne i Japan til Global-Eyes, der har stor erfaring med opgaver for danske såvel som udenlandske virksomheder i Japan.

- Vi startede med at tage vores klient med til flere japanske ministerier, hvor vi diskuterede eksport af sikkerhedstastaturer til Japan, og vi mødtes med flere virksomheder, som nu aftager elektronikken, forklarer Lars Wittig, der ud over at have stort kendskab til den japanske kultur og landets særlige forretningsmetoder også har brancheerfaring inden for elektronik fra sin tid som Business Partner i IBM, USA.

Global-Eyes A/S bestyrelsesformand er endvidere fhv. admin. direktør for B&O Denmark og Skandinavien, Claus Warming, der også repræsenterer 16 års erfaring med japanske Matsushita/Panasonic, hvoraf de seks år var som adm. direktør for Skandinavien.

Sagem Denmark er blevet leverandør til nogle af de største elektronik-producenter i Japan, og samarbejdet forventes udvidet i fremtiden.

- Japan er et attraktivt marked at blive repræsenteret på. Selv små danske virksomheder kan komme ind på det japanske marked, hvis ressourcerne målrettes herefter. Det er ikke så umuligt - det er ikke som at sælge sand i Sahara, slutter Lars Wittig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062