23948sdkhjf

Aarhusianere vil hyre 200 og bygge nyt kontor

De seneste år har aarhusianske Systematic mangedoblet antallet af kunder, og med de internationale sikkerhedspolitiske spændinger får de ikke mindre travlt fremover.

Derfor udvider softwarevirksomheden nu sine aktiviteter og etablerer et udviklingscenter i København.

Det oplyser Systematic i en pressemeddelelse.

Planen er at ansætte 200 nye medarbejdere i forretningsbenet Defence. En stor del i København og andre på Systematics 12 øvrige kontorer rundt om i verden – herunder også hovedkontoret i Aarhus.

Det drejer sig om softwareudviklere, testere, arkitekter, program- og projektledere, og CEO Michael Holm er klar over, at det ikke er nogen nem opgave. Derfor glæder han sig over, at der allerede er stor interesse for stillingerne.

- Midt på sommeren offentliggjorde vi de første stillingsopslag til København, og her har vi allerede fået flere hundrede ansøgere. Det er meget positivt, og vi er er i fuld gang med processen, siger Michael Holm, der forventer at have hentet de 200 nye ansatte i løbet af to til tre år.

Systematic går ligeledes på jagt efter et nyt kontor i København. I dag sidder der 40 folk i København, men med etableringen af en udviklingsafdeling i hovedstaden vil de fremover skulle have mere plads.

Her sigter Systematic efter at finde nye københavnske rammer i Indre By.

Om Systematic

  • Softwarevirksomhed stiftet i 1985.
  • Leverer software- og systemløsninger til blandt andet forsvars- og sundhedsområdet.
  • Har hovedkontor i Aarhus og salgskontorer i Australien, Canada, Finland, UAE, New Zealand, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA.
  • Beskæftiger i alt flere end 1100 personer verden over.

Kilde: Systematic

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102