23948sdkhjf

Forbud mod kviksølvholdige lysstofrør træder i kraft

Fra torsdag 24. august er det ikke længere tilladt at producere og importere T5- og T8-lysstofrør.

Lysstofrørene, der indeholder kviksølv, skal i det lange løb erstattes af LED-lysstofrør for at spare miljøet for kviksølv og desuden spare væsentlige mængder energi.

Forbuddet er vedtaget af EU, og det gælder kun produktion og import af de to lysstofrørtyper, og dermed må virksomheder stadig gerne sælge ud af deres lagre. Alligevel opfordrer DI virksomheder til at tage affære hurtigst muligt.

- Selvom der er tale om en blid udfasning - og man ikke er tvunget til at hive de kviksølvholdige rør ned, man har - opfordrer vi virksomhederne til at begynde processen mod udskiftning som en del af den løbende vedligeholdelse. Dels er LED bedre for miljøet både på grund af fraværet af kviksølv og for klimaet på grund af det lavere strømforbrug, og dels bliver lagrene med kviksølvholdige lysstofrør jo tømt en dag, sagde underdirektør i Dansk Industri, Karin Klitgaard, i en pressemeddelelse fra DI i september i fjor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079