23948sdkhjf

B&O bliver sponsor for international fodboldgigant

Fra begyndelsen af indeværende sæson har fans af fransk fodbold kunnet støde på en dansk hifi-gigant, når de har fulgt med i kampene.

For Bang & Olufsen fra Struer er blevet sponsor for mægtige AS Monaco.

Det oplyser B&O i en pressemeddelelse.

Mere præcist er B&O blevet premium partner for fodboldklubben fra fyrstendømmet i det sydlige Frankrig, og med den titel får lyd-virksomheden fra Struer mulighed for at pryde bagsiden af fodboldtrøjen med sit logo, mens aftalen ifølge pressemeddelelsen også betyder, at B&Os logo vil være at finde flere steder på fodboldholdets hjemmebane.

Ifølge B&Os marketingdirektør, CMO, Kamel Ouadi, er aftalen en god mulighed for at vise virksomhedens produkter frem for et købestærkt publikum, der frekventerer Monaco.

- Ved at indgå samarbejde med AS Monaco vil vi komme i forbindelse med nye publikummer ved at øge vores tilstedeværelse globalt. Landet Monaco er en global destination, der er synonym med tidløs glamour og underholdning, siger Kamel Ouadi i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079