23948sdkhjf

Inflationen stiger for første gang siden oktober

Inflationen steg i juli måned for første gang siden oktober sidste år og ligger nu på 3,1 procent

For første gang siden oktober stiger inflationen igen i Danmark. Mens den i juni lød på 2,5 procent, udgjorde den i juli 3,1 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Når det igen er blevet en smule dyrere at være dansker, skyldes det blandt andet, at vi fra og med juli måned igen betaler fuld elafgift.

Regeringen besluttede at sænke elafgiften til 0,8 øre per kilowatt-time i årets første seks måneder, men den rabat er væk nu, og dermed er strømmen blevet 68 øre dyrere.

Samtidig har stigninger i prisen på at leje sommerhus også været medvirkende til, at inflationen igen peger opad.

Men det er formentlig en enlig svale, som ikke ændrer ved, at vi hen over efteråret vil se yderligere fald i inflationen, mener Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv.

- Ser vi fremad hen over efteråret og vinteren, så forventer vi et fornyet fald i inflationen. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at såvel producent- og fødevarepriserne er faldet pænt over de seneste måneder.

- Dertil forventer et flertal af detailvirksomhederne, at salgspriserne vil blive reduceret i den kommende tid, skriver han i en kommentar.

Til gengæld er den såkaldte kerneinflation, hvor man trækker energi og fødevarer ud af regnestykket, fortsat høj og blev i juli opgjort til 5,3 procent.

Det er en stigning på 0,4 procentpoint sammenlignet med måneden forinden.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125