Motorola haler ind på Nokia
Nokia sidder stadig solidt på verdensmarkedet, når det kommer til salg af mobiltelefoner. Motorola halter dog lige efter, mens Samsung har tabt terræn.
Nokia sidder på 34 procent af verdensmarkedet, og der er ikke meget, der tyder på, at det ændrer sig lige foreløbigt. Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg ifølge Dagbladet Børsen.
Amerikanske Motorola befinder sig stadig noget længere nede i tabellen med 20,3 procent af verdensmarkedet. Der er dog tale om fremgang for det amerikanske mobilselskab, der har haft stor succes med mobiltelefoner af mærkerne Razr, Slvr og Ming.
Samsung er derimod gået en procent tilbage og ligger nu nummer tre på listen.