23948sdkhjf

Fuld fart på Dynaudio

Særligt bilindustrien har løftet højttalerproducenten Dynaudio, der leverer fremgang, men ikke helt indfrier forventningerne.
Dynaudio i Skanderborg, der producerer højttaler og højttalerenheder, har i 2005 forbedret virksomhedens bruttofortjeneste fra 60,7 mio. kr. til 84,6 mio. kr.

Udviklingen bliver i årsrapporten betegnet som tilfredsstillende i forhold til året før, men bliver samlet ikke regnet for helt tilfredsstillende i forhold til det forventede. Det skyldes et anstrengt marked for High-End systemer til hjemmebrug.

Foruden High-End systemer til hjemmebrug er Dynaudio aktiv inden for systemer til professionelt brug og bilindustrien.

Særligt bilindustrien har præget årets regnskab positivt, da Dynaudio har oplevet et fortsat intensivt samarbejde med flere bilproducenter.

Ledelsen forventer i 2006 samlet set en fremgang i resultat før skat, blandt andet som følge af en forbedret produktivitet, logistik og fortsat automatisering af produktionen.

Omsætningen af færdige systemer til hjemmebrug forventes at stabilisere sig efter introduktionen af en ny High-End højttalerserie.

Desuden forventer ledelsen, at afsætningen til bilproducenter fortsat vil udvikle sig meget positivt i 2006 og fremover.

Kilde: Årsrapport 2005 for Dynaudio A/S / ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079