23948sdkhjf

Kraftigt fald i salget hos Universal Robots

Salget af robotter fra Universal Robots er raslet ned. Odense-virksomhedens omsætning er faldet 30 procent i andet kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Omsætningen i kvartalet er 58 mio. dollars svarende til 389 mio. kr. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Det er en meget usædvanlig melding fra Universal Robots, som ellers er vant til høje årlige vækstrater, bortset fra i coronaperioden.

- Vi har set en opbremsning i den globale industriaktivitet i dette kvartal, og det afspejles i vores resultater, siger Chief Financial Officer, Kim Nørgaard Andreasen. 

- Ikke desto mindre ser vi dog forbedringer i anden halvdel af 2023, da vi konverterer en stærk ordrebeholdning for vores nye UR20-produkter kombineret med lanceringen af vores nye softwareplatform, som er specielt designet til at give værdi for vores vigtigste målsegmenter, siger han.

- Ordreindgangen for den nyeste cobot er fortsat stærk, og vi har haft travlt med at øge produktionen for at imødekomme efterspørgslen, siger Kim Nørgaard Andreasen.

UR20-robotten er Universal Robots hidtil største robot med en væsentlig større rækkevidde og en større nyttelast end UR10. Robotten bliver især brugt til at automatisere palleterings- og svejseopgaver.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085