Tilbagegang for Topsil
Omsætningen faldt i årets første kvartal som resultat af et svagt marked, oplyser Topsil.
- Starten på 2013 fulgte vores forventninger. Omsætningen afspejlede en uændret markedssituation i forhold til slutningen af 2012, og vi fastholdt et stramt fokus på omkostninger. Kvalifikation af næste generation siliciumskiver med større diameter forløb planmæssigt i perioden, og overflytning til ny fabrik fortsatte efter planen, siger CEO Kalle Hvidt Nielsen.
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) blev 3,4 mio. kr. mod 9,1 mio. kr. året før.
Topsil fastholder forventningerne til 2013 med en omsætning og et resultat af primær drift (EBITDA) som minimum på niveau med 2012.