23948sdkhjf

GN Mobile og GN Netcom sammenlægges

GN Netcom og GN Mobile sammenlægger sine aktiver med virkning fra i dag. Ved sammenlægningen skabes verdens største producent af headset, og samtidig sikres, at GN mere effektfuldt kan bearbejde de sammensmeltende markeder og fastholde sin globale førerposition.
GN har i dag besluttet at sammenlægge sine to headset-forretninger GN Netcom og GN Mobile. Denne sammenlægningen betyder, at de funktioner i de to forretningsområder integreres.

For fremtiden vil GN Netcom og GN Mobile forenes i salg, markedsføring, udvikling og dele af administrationen – funktioner med godt 600 medarbejdere i 19 lande.

Derimod berøres den globale supply chain med knap 1.200 medarbejdere ikke, da denne funktion allerede er fælles for GN Netcom og GN Mobile, ligesom en række fællesfunktioner i GN fortsat servicerer begge forretningsområder.

Tiltaget er en naturlig følge af konvergensen af de globale headset-markeder.

Bluetooth er efterhånden den teknologiske platform for headset til alle kundesegmenter. Desuden skal headset i stigende grad kunne anvendes til både fastnet- og mobiltelefoni samt sammen med pc’er eller bærbare computere, mp3- og dvd-afspillere, spillekonsoller mv.

Sammenlægningen sikrer, at GN indretter sig på denne markedsudvikling og udnytter sine kompetencer bedre og mere effektivt, specielt inden for salg, markedsføring og udvikling.

Tiltaget ændrer ikke forventningerne til GN’s headset-aktiviteter i 2006.

Det tidligere GN Netcom ventes fortsat at opnå en omsætning på mindst 1,8 mia. kr. og en EBITAmargin på 18-20%, og det tidligere GN Mobile forventes fortsat at opnå en omsætning på ca. 2,7 mia. kr og en EBITA-margin på 3-5%.
Sammenlægningen forventes ikke at indebære omstrukturerings-omkostninger.

Hans Henrik Lund bliver chef for den nye forretning. Hans Henrik Lund har indtil nu ledet GN Netcom. Den hidtidige leder af GN Mobile, Morten Steen-Jørgensen, vil medvirke til integrationen frem til årsskiftet, hvor han fratræder.

Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra GN Store Nord. http://www.gn.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078