23948sdkhjf

Nordjysk IoT-udvikler halverer forventningerne

Der er ikke jubel hos Aalborg-virksomheden for tiden. I fjor lavede de for fjerde år i træk underskud på bundlinjen, og nu har de kraftigt nedjusteret forventningerne til det igangværende 2022/2023-regnskab.

Således forventer den nordjyske udvikler af IoT til energistyring nu en omsætning på 4-5 millioner kroner mod tidligere 8-10 millioner, altså en halvering. Ligeledes nedjusterer de EBITDA-forventningerne fra -3 til 0 millioner til -5 til -4 millioner kroner.

Det meddeler Seluxit, der er noteret på First North-børsen, i en børsmeddelelse.

Ifølge Seluxits CEO, Daniel Lux, har der ellers været noget at se til, men det har bare ikke haft effekt på omsætningen endnu.

- Vi har oparbejdet en rigtig stærk pipeline og jeg er ærgerlig over, at vi ikke har set det udmøntet i betydelig omsætning endnu. Vi har et stærkt produkt til automatiserede energibesparelser, med blandt andet integrerede elpriser, varmepumper, elbiler og solcelleinvertere, samt muligheden for at styre disse enheder afhængigt af el-prisen og vejret. Der er et kæmpe behov for at reducere energiforbruget og energiregningen, og vi har en rigtig god løsning, pilotprojekter hos spændende kunder, så vi kan se, at der er interesse for løsningen, siger Daniel Lux i meddelelsen.

Det fremgår videre, at en del af forklaringen er, at flere eksisterende kunder har haft fald i deres salg, hvilket også har påvirket Seluxits salg, mens at mange af de nye potentielle kunder fortsat er på et pilotprojekt-stadie.

I sidste regnskabsår, 2021/2022, omsatte Seluxit for 6 millioner kroner og havde 4 røde millioner på bundlinjen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094