23948sdkhjf

Asien trækker eksporten

Udsigterne til vækst på Danmarks nære eksportmarkeder vil fortsat skuffe de kommende år, viser ny prognose fra DI.
Den danske eksport vil vokse med 2,1 procent i 2013 til 4,2 procent i 2014, forudser DI’s nye økonomiske prog­nose.

- Den positive udvikling i eksporten vil primært være drevet af vækst på fjerne vækstmarkeder, hvor især Asien forventes at aftage flere danske varer, siger cheføkonom Klaus Rasmussen, DI.

Stadig stort potentiale i de fjerne markeder
De seneste tre år er eksporten til Europa stagneret, mens eksporten til lande uden for EU siden lavpunktet i 2009 er vokset med 37 procent.

- I dag fylder eksport til lande uden for EU 38 procent af den danske eksport. Det tal forventes at stige i de kommende år. Det er positivt, men samtidig kan vi se, at Danmark ikke er lige så gode til at komme ind på de fjerne markeder som f.eks. vores konkurrenter i Finland, Tyskland og Sverige. Hvis vi havde samme succes som tyskerne, ville vi kunne skabe en mervækst i vareeksporten på 25 – 30 milliarder kroner i 2018 og årene derefter. Det svarer til lidt over 20.000 ekstra job som følge af eksport, siger Klaus Rasmussen.

Øget salgsindsats
Selskabet Topsil hører til blandt de virksomheder, der i de seneste fem – seks år har solgt meget til ­Kina og Japan.

- Kina sætter en stor ære i selv at bygge, og det har givet en stor ordretilgang fra kinesiske virksomheder. Det tog dog et dyk i forbindelse med et uheld med et prestigefyldt højhastighedstog, som lagde en dæmper på investeringerne i 2011 og 2012. Men vi forventer vækst igen i de kommende år, og vi vil udvide indsatsen på salg til både Kina og Japan, selv om de to lande tilsammen allerede står for 30 pct. af vores omsætning, siger adm. direktør Kalle Hvidt Nielsen, Topsil.

Kræver stor forståelse for lokale forhold
Både det kinesiske og det japanske marked kræver dog ifølge direktøren en stor forståelse for de lokale forhold, samarbejde med lokale aktører og tilstedeværelse af egne medarbejdere.

- Især det japanske marked kræver stor tålmodighed, men til gengæld har man en kunde for livet, hvis man først er inde, siger Kalle Hvidt Nielsen.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063