Ericsson fyrer mere end 300
Ericsson nedlægger kabelproduktionen i Sverige som led i en større sparerunde.
- Det er en svær besked at overbringe til vores kolleger ved telekomkabel-afdelingerne i Hudiksvall og Stockholm i dag. Beslutningen grunder i, at Ericssons produktion af telekomkabler globalt set er lille, og at vi har en lille markedsandel. Der er en overproduktion på kabelmarkedet i Europa. Desværre har vores egen produktion ikke opereret med en fuld kapacitet over længere tid, og den har kæmpet med rentabiliteten, siger Tomas Qvist, som er chef for HR-afdelingen i Sverige.
Afviklingen vil koste omkring 500 millioner svenske kroner, hvilket vil ramme regnskaberne for andet og tredje kvartal.
I alt vil 318 stillinger blive nedlagt i Hudiksvall mens det muligvis bliver 36 stillinger i Stockholm.