23948sdkhjf

Topchef forlader Nilfisk

Torsten Türling stopper som CEO hos Nilfisk med udgangen af februar 2024. Det oplyser den danske producent af rengøringsmaskiner i en fondsbørsmeddelelse.

Det er blot to år siden, Torsten Türling satte sig i direktør-stolen, da han afløste Hans Henrik Lund i maj 2021.

- Jeg vil gerne takke Torsten for hans stærke engagement i Nilfisk. Torsten har spillet en ledende rolle i at udvikle, lancere og igangsætte implementeringen af ​​Business Plan 2026 foruden at omforme Nilfisks ledelses-team. Han har udvist ægte lederskab i at sikre en vellykket implementering af Nilfisks strategi. Transformationen af ​​Nilfisk vil fortsætte i tråd med den strategiske retning, der er angivet i Business Plan 2026 for at sikre langsigtet bæredygtig vækst, siger bestyrelsesformand Peter Nilsson.

- Det er og har altid været et privilegium for mig at lede Nilfisk. Jeg vil dog forlade min stilling af familiemæssige årsager og flytte tilbage til Tyskland. Vores Business Plan 2026 har skabt en masse energi, og jeg vil fortsætte med at lede rejsen de næste ni måneder. Jeg er enormt taknemmelig for den støtte og tillid, jeg har modtaget fra vores fremragende lederteam, alle de fantastiske mennesker hos Nilfisk, bestyrelsen samt fra alle vores partnere, tilføjer Torsten Türling.

Nilfisks bestyrelse har nu igangsat søgningen efter en ny CEO.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109