23948sdkhjf

Grundfos satser benhårdt på succes i BRIK-landene

Brasilien, Rusland, Indien og Kina skal være lokomotiverne i den ambitiøse vækstplan, Grundfos nu har skudt i gang.
En omsætning på 40 mia. kr. om fem år. Det er målet fra Grundfos, og med den nuværende omsætning på 23 mia. kr. betyder det årlige vækstrater på 11-12 procent. Det skriver Jyllands-Posten.

For at nå det gearer Grundfos nu op i alle lande, men det er ingen hemmelighed, at vækstraterne på de traditionelle, europæiske markeder ikke når i nærheden af de ambitiøse mål, og derfor bliver det andre markeder, der skal trække læsset.

Succes grundlagt for mange år siden
Grundfos har været til stede i alle fire BRIK-lande igennem en årrække, og netop det grundige forarbejde skal danne basis for væksten.

- Vi har været i BRIK-landene lang tid før, at det blev et tema i Udenrigsministeriet. Vores succes i de markeder blev grundlagt for mange år siden, siger koncerndirektør Søren Ø. Sørensen til Jyllands-Posten.

Målet er vækstrater på 15-20 procent i BRIK-landene, men de fire lande byder på vidt forskellige udfordringer for Grundfos. Rusland er det land, hvor Grundfos har klaret sig bedst med en vækst sidste år på 12 procent. Her forventer koncerndirektøren blandt andet, at den danske pumpeproducent kan hæve væksten ved at udkonkurrere en række lokale producenter.

I Kina havde Grundfos sidste år en vækst på 6 procent, men forventer at landet vil komme tilbage på det gammelkendte spor med tocifrede vækstrater – blandt andet via et nyt salgskontor i Vestkina. I Indien er Grundfos blandt andet klar til at bygge en ny fabrik i løbet af de kommende år, og i Brasilien, som anses for det vanskeligste af de fire lande, håber man på, at afholdelsen af VM og OL kan være med til at booste salget af de danske pumper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079