23948sdkhjf

Sønderjysk elektronikproducent solgt til tysk milliardkoncern

Den danske elektronikproducent OJ Electronics er blevet solgt.

Det er den tyske producent af køleskabe og ventilationsanlæg, Bitzer, der har købt OJ Electronics i en handel, der forventes at være gennemført senest i tredje kvartal i år.

Det oplyser Bitzer i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen vil Bitzer bruge opkøbet af OJ Electronics til at øge deres kompetencer på området for komponenter til blandt andet ventilation og gulvvarme.

Hos OJ Electronics, der i mange år har været familieejet, ser CEO Erik Damsgaard lyst på det nye ejerskab.

- Bitzer har set et stort potentiale i den strategiske retning hos OJ Electronics og forudset, at et delt værdisæt, industri-ligheder og indbyrdes styrkelse af kompetencer vil være til gavn for begge virksomheder og deres kunder, siger Erik Damsgaard, der altså kommer til at fortsætte på sin post efter ejerskiftet.

OJ Electronics designer og udvikler elektroniske styringer til blandt andet gulvarme og ventilationsanlæg. De har medarbejdere og salgskontorer i England, Polen og USA, mens hovedkvarteret er i Sønderborg.

I seneste regnskab omsatte de for mere end 400 millioner kroner og tjente 64 millioner kroner efter skat.

Bitzer er en international virksomhed, der specialiserer sig i køling, aircondition og varmepumpeteknologi, der har tilstedeværelse verden over. De er i 40 lande, har over 4000 ansatte og omsatte i 2022 for 983 millioner euro.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089