23948sdkhjf

Universal Robots-profil vinder stor robotpris

For anden gang inden for fem år er en nøgleperson hos Universal Robots blevet tildelt verdens mest prestigefyldte robotpris, Joseph F. Engelberger Robotics Award, der af nogle beskrives som robotternes Nobelpris.

Efter Universal Robots-medstifter Esben Østergaard, der modtog Engelberger-prisen i 2018 i kategorien 'Teknologi', modtog Roberta Nelson Shea, Universal Robots' Global Technical Compliance Officer, i dag prisen for 'Anvendelse' ved en ceremoni ved Automate Show i Detroit.

Det oplyser Universal Robots i en pressemeddelelse.

Kategorien 'Anvendelse' anerkender personer eller organisationer, der har ydet et væsentligt bidrag til udviklingen af robotteknologi og dens praktiske anvendelse, og Roberta Nelson Shea vandt prisen for sit arbejde med robotsikkerhed i hele verden.

- Jeg er meget beæret over at modtage denne pris. Jeg ser det som en anerkendelse af ikke blot mit eget arbejde, men også Universal Robots og Teradynes engagement i sikkerhed. Denne pris er en anerkendelse af alle, der har bidraget til robotsikkerhed i årenes løb. Da jeg startede på dette område for mere end fire årtier siden, følte jeg, at jeg havde en personlig mission, og at der ikke var andre, der meldte sig til den sammen med mig. Nu, især efter fremkomsten af kollaborative robotter, er vi alle enige om vigtigheden af sikkerhed, siger Roberta Nelson Shea i pressmeddelelsen.

I de seneste år har andre kvinder også modtaget Engelberger-priser, og det er endnu et tegn på, hvordan robotteknologien har udviklet sig, siden Roberta Nelson Shea begyndte i branchen i 1982, mener hun.

- Heldigvis er jeg ikke den første kvinde, der modtager denne pris. Men da kvinderne stadig er i undertal i robotindustrien, håber jeg, at min karriere også kan være en inspiration for yngre kvinder, fordi de har en vigtig rolle at spille i den fremtidige udvikling af både robotteknologi og teknologi generelt, siger hun.

Kim Povlsen, CEO i Universal Robots, anerkender også Roberta Nelson Sheas præstationer.

- Denne pris er et bevis på det store bidrag, som Roberta har ydet til robotindustrien. Inden for robotteknologi, og især når det drejer sig om cobots, er sikkerhed altid den højeste prioritet. Roberta har med sin dedikation til sikkerhed været med til at skabe standarder for interaktionen mellem mennesker og robotter. Det har været et afgørende bidrag til det samarbejdsforhold, som vi i dag ser mellem mennesker og cobots på tusindvis af arbejdspladser, sagde Kim Povlsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066