It-skandaler skal forhindres
Nu vil det offentlige gardere sig mod it-skandaler. Videnskabsministeriet offentliggør i dag et nyt regelsæt for virksomheder, der vil byde ind på offentlige it-projekter.
I fremtiden skal it-leverandørerne derfor kunne dokumentere en række forhold, før de kan komme i betragtning til projekter.
- Det er en rimeligt simpel model med 30 spørgsmål til leverandøren. Når svarene kommer hjem, vil myndighederne kunne sammenligne, ikke blot hvordan de kan love guld og grønne skove, men også hvordan de er i stand til at styre og gennemføre IT-projekter. I dag vælges oftest det billigste tilbud, og det har den uheldige virkning, at leverandørerne indretter sig efter det, siger chefkonsulent Sten Mogensen fra Videnskabsministeriet til Berlingske Business.
Den nye model og de 30 spørgsmål har Videnskabsministeriet udviklet i samarbejde med It-branchen, kommunerne og amterne.