23948sdkhjf

Audientes forventede 27 millioner men omsatte for 100.000 kroner

For knap et år siden kunne den danske høreapparatproducent Audientes berette, at de for første gang havde hentet omsætning, da de havde sendt deres Ven-høreapparat på markedet i Indien.

I den forbindelse lød det fra CEO Steen Thygesen, at Audientes forventede at omsætte for 23 til 27 millioner kroner i 2022.

Men sådan er det ikke gået. Langt fra.

Det fremgår af en børsmeddelelse fra Audientes.

Her lyder det, at Audientes tidligere på året i en ikke-revideret årsrapport kunne berette om en omsætning på 3,1 millioner kroner. Det er selvsagt langt under forventningerne, men det bliver værre endnu for Audientes.

For efter virksomheden for nyligt indgik en eksklusiv distributøraftale med Earkart India, har de måttet inddrage distributørrettighederne fra en række eksisterende kunder, og dermed har de måttet tilbagekalde produkterne. Tilbagekaldelsen betyder, at de dermed ikke har tjent en krone på de produkter, de hidtil har haft liggende hos distributørerne, og derfor har de måttet nedskrive omsætningen med 3 millioner kroner.

Det vil sige, at Audientes' 2022-omsætning ender på 100.000 kroner.

Efter planen vil de tilbagetrukne produkter nu blive opdateret med Audientes' nyeste Ven-software og derefter blive sendt af sted til Earkart India.

Overfor Børsen fortæller Steen Thygesen desuden, at Audientes fremover kommer til at have fokus på at "sørge for at få betaling for det, vi sætter ud i markedet".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078