23948sdkhjf

Nu er alle Waturu-selskaber gået konkurs

Gennem mere end to år, har fundamentet langsomt smuldret under Waturu, og nu kan der skrives endnu et kapital i den efterhånden lange saga om succeshistorien om en vandvarmer, der gik sin sejrsgang på børsen, før korthuset væltede, da det viste sig, at Waturu ikke stod klar med noget produkt.

For tidligere på måneden blev moderselskabet til Waturu, Greentech Investor, begæret konkurs.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge avisen blev Greentech Investor forinden konkursbegæringen sendt til tvangsopløsning, da Erhvervsstyrelsen opdagede, at der gennem selskabet var ydet lån til nærtstående bekendte af selskabets ledelse, der skiftevis har været udgjort af både Waturu-stifter Toke Reedtz og dennes mor.

- Baggrunden for tvangsopløsningen var, at selskabet i strid med selskabslovens § 210 havde ydet ulovlige kapitalejerlån til en nærtstående person til den tidligere ledelse, skriver kurator Andreas Kærsgaard Mylin til avisen.

Ifølge Andreas Kærsgaard Mylin blev konkursen begæret, da han som kurator blev klar over, at selskabets kreditorer ikke ville få dækning ved tvangsopløsningen.

Med konkursen i Greentech Investor er alle selskaber i Waturu-koncernen nu gået konkurs, fremgår det af CVR-registret.

Før nedturen bestod koncernen af Waturu, Aquaturu og Watgen Medical.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094