23948sdkhjf

Shape Robotics åbner nyt østeuropæisk datterselskab

Efter flere år med stor succes i Rumænien har det været Shape Robotics' plan at rykke videre i Østeuropa i kølvandet på den kapitalrejsning, de i marts gennemførte.

Og nu er Farum-virksomheden så klar til at åbne deres næste datterselskab, og denne gang bliver det i Moldova, der grænser op til netop Rumænien.

Det oplyser Shape Robotics i en pressemeddelelse.

Ifølge CEO for Shape Robotics, André Fehrn, er Moldova et modent marked for undervisningsteknologi. Moldova er nemlig et land, der på både kulturelt, politisk og teknologisk niveau orienterer sig mod nabolandet Rumænien, lyder det i pressmeddelelsen.

- Vores go-to-market-strategi er særdeles effektiv i denne region. Vi kan i Moldova med forholdsvis få ændringer udnytte de samme forretningsstrategier og taktikker, som fungerer i Rumænien. Vi har et godt udgangspunkt for at tackle udfordringer forbundet med at lancere ny virksomhed i Østeuropa og har god erfaring med at oprette lokale salgskontorer eller opkøbe lokale distributører, der taler sproget og kulturen til bunds og ved, hvordan man navigerer i lokale reglementer. De relationer med nøglepartnere og leverandører, vi har opbygget i Rumænien, giver positivt afkast både i form af effektiv og profitabel drift i Rumænien, men nu også som en køreplan, der med få modifikationer kan kopieres til andre lande i regionen, herunder i Moldova, hvor de taler rumænsk, siger André Fehrn.

Stort potentiale i offentlig finansiering

Som EU-ansøger siden 2022 er Moldova inkluderet i flere internationale programmer finansieret af EU og Verdensbanken med henblik på at hæve tech- og uddannelsesniveauet i befolkningen. De identificerede programmer udgør en stor del af Shape Robotics’ omsætningspotentiale i landet.

Regeringen i Moldova har desuden for nyligt åbnet en række programmer, der har til formål at styrke erhvervsuddannelser til gavn for bedre økonomisk udvikling i Moldova, herunder forbedre adgangen til videregående uddannelse, øge kvaliteten af læreruddannelsen og modernisere undervisningsmetoder og -materialer, så derfor tror André Fehrn på stor succes i Moldova, der har 2,6 millioner indbyggere.

- Udover de mange programmer, som lige nu sættes til offentlige udbud, er der adskillige NGO'er, der har uddannelsesprojekter i Moldova såsom UNICEF og USAID. På baggrund af vores drøftelser med Undervisningsministeriet vil vi have større chancer for at vinde projekter, hvis vi er lokalt til stede. I EdTech-industrien er tidlig etablering i et vækstland altafgørende, og derfor er vi glade for at kunne trykke på speederen allerede i juni i år, lyder det fra André Fehrn.

Shape Robotics' moldoviske datterselskab åbner officielt 1. juni.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063