Jubii-stifter er på banen igen
Jubii-stifteren, Martin Thorborg, har måske endnu engang gjort det. Han er gået ind i kampen mod spam og fundet en modgift til at holde billede-spam væk fra indbakken.
- Jeg vil tro, at vi er de allerførste i verden, som har opfundet en fornuftig kur mod denne type spam, som i kraftig vækst, fortæller Martin Thorborg til IT-avisen ComON.
Martin Thorborgs firma har udarbejdet et program, som kan analysere billeder. Programmet kan trække billedets ”DNA” ud, og hvis billedets DNA er anmeldt optil flere gange, bliver mailen kategoriseret som spam og fanget i et spamfilter.