23948sdkhjf

Danmark skal med på mobileventyret

Danmark er ved at komme godt med i mobileventyret, men det kommer til at kræve hårdt arbejde, hvis Danmark skal være ligeså god som Sverige og Finland.
Danske fagfolk og eksperter ser muligheder for den danske mobilindustri, men det kræver en stor indsats, og der skal satses mere. Ifølge teleanalytiker John Strand skal blandt andet politikerne have visioner for teleindustrien, ligesom de har haft med vindmølleindustrien.

Knud Erik Skouby, der er direktør for Center for Information and Communication Technologies på DTU mener, at Danmark skal satse på mobil kommunikation.

- Hvis vi vil kunne spille med i mobil-industrien, er vi nødt til at satse på udvikling af mobil kommunikation. Det er den eneste mulighed, vi har, men til gengæld en reel mulighed, fordi vi i Danmark traditionelt har været gode til at skabe et samspil mellem universiteter, offentlige myndigheder og private virksomheder, fortæller Knud Erik Skouby til Computerworld.

Der er en masse blomstrende mobilvirksomheder i Danmark. Blandt andet i Nordjylland er der ifølge foreningen Norcom 2.745 mennesker ansat i mobilsektoren. Den førende Nordjyske mobilvirksomhed RTX Telecom har 240 ansatte og producerer trådløse kommunikationsløsninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.169