23948sdkhjf

Fynsk udviklingsvirksomhed styrer uden om global uro

Mekanik- og mekatronik-virksomheden A/S Kurt Hansen havde et godt 2022.

Det nyligt offentliggjorte regnskab viser et overskud efter skat på 2,97 mio. kr. hos den fynske udviklingsvirksomhed, hvilket er på niveau med de foregående tre års resultater.

Det er ifølge direktør og ejer Jens Kurt Hansen meget tilfredsstillende, især fordi det i det forgangne år er skabt trods en del omskiftelige forhold og generel uro på de nære markeder. Det har dog ikke ramt Svendborg-virksomheden.

- Vi retter vores fokus på det medicotekniske segment, og det er ikke så ramt af den globale uro. Det er den primære årsag til, at vi har fået et godt resultat, siger han.

Virksomheden har igennem en årrække haft et kvalitetssystem, der er godkendt til at betjene virksomheder, der fremstiller produkter i medicoindustrien.

Tæt samarbejde med robotklynge

De seneste par år har man kombineret den viden med robotteknologi, og det er et område, som Jens Kurt Hansen ser et stort potentiale i.

- Vi er kommet tæt på Odense-klyngen og specielt Clinical Robots, som er et center, som laver robotter til sundhedssektoren, forklarer han.

Her har A/S Kurt Hansen blandt andet været med inde over udviklingen af robotten Arthur, som skal scanne patienter i udredningen for leddegigt.

Jens Kurt Hansen påpeger, at manglen på personale i sundhedssektoren kun giver endnu mere interesse for den fynske udviklingsvirksomheds kompetencer inden for medico- og robotområdet.

- Vi har fået en del kunder og kundekontakter, som kan realisere sig i nogle opgaver. Det er typisk iværksættervirksomheder, som har brug for en bred form for rådgivning, slutter han.

A/S Kurt Hansen, Svendborg
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 3,8 2,7
Resultat før finansielle poster 3,8 2,7
Resultat før skat 3,8 2,9
Årets resultat 3,0 2,3
Balancestatus 11,1 12,1
Egenkapital 7,8 7,3
Antal ansatte 13 12
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082