23948sdkhjf

Danfoss-topchef vil fordoble omsætningen

Siden Kim Fausing i 2017 satte sig i koncernchef-sædet hos Danfoss, er omsætningen næsten fordoblet, så den i dag har rundet 10 mia. euro.

Det skriver Børsen.

Det er dels sket gennem opkøb, men også via massive investeringer i udvikling og produktion. Alene de seneste tre år er der investeret 7,8 mia. kr. i innovation og 8,4 mia. kr. i produktionsudstyr og bygninger.

- I grove træk investerer vi årligt dobbelt så meget som vores store konkurrenter, og det regner jeg med, at vi vil fortsætte med i hvert fald de kommende tre-fem år. Og det antal år nævner jeg kun, fordi jeg ikke kan se længere frem. Vi er nødt til at investere så kraftigt – og vi har projekterne til det – fordi vi vil være forrest i bussen. Er du ikke globalt nummer et eller to på et felt eller en stærk nichespiller, så taber du, siger Kim Fausing til Børsen.

Han forventer, at Danfoss kan fordoble omsætningen endnu engang. Han vil ikke sætte årstal på, men fortæller, at det kommer til at ske i løbet af ”nogle år”. Kim Fausing understreger dog, at Danfoss’ vækstudsigter aldrig har været bedre, end de er i dag.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/danfoss-topchef-vi-kan-fordoble-vores-salg-igen?b_source=seneste-nyt&b_medium=row_1&b_campaign=list_47

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079