23948sdkhjf

Ambu-direktør tilfreds med kvartalsregnskab

Der har i andet kvartal været anvendt betydelige ressourcer på at gennemføre stuktureringen af Ambu og King Systems, men forventningerne til regnskabsåret 2012/13 fastholdes.
Omsætningen hos Ambu blev i andet kvartal 2012/13 på 335 mio. kr. mod 265 mio. kr. i samme periode året før.

- I andet kvartal har der været anvendt betydelige ressourcer på at gennemføre restruktureringen af Ambu og King Systems, og vi er tilfredse med fremdriften. Samtidig med at der i kvartalet har været stor fokus på integrationen af King Systems, udvikler Ambu sig som planlagt, og vi fastholder forventninger til året for omsætning, EBIT og cash flow, siger administrerende direktør Lars Marcher.

Bruttomarginalen blev i andet kvartal 2012/13 på 48,5% mod 56,0% i samme periode sidste år. Bruttomarginalen er negativt påvirket af ekstraordinære nedskrivninger på varelagre, omkostninger relateret til indkøring af den tilkøbte fabrik i USA samt som forventet en lav bruttomarginal på den tilkøbte elektrodeforretning.

Forventningerne fastholdes
Resultatet af primær drift (EBIT) før særlige poster blev i 2. kvartal 2012/13 på 35,7 mio. kr. mod 42,5 mio. kr. i samme periode sidste år.

Resultatet før skat blev i 2. kvartal på 3,5 mio. kr. mod 39,7 mio. kr. i samme periode sidste år. År til dato blev resultat før skat 22,0 mio. kr. mod 66,9 mio. kr. samme periode sidste år inklusiv særlige poster hensat i forbindelse med købet af King Systems.

For hele regnskabsåret 2012/13 (1. oktober 2012 - 30. september 2013) fastholdes omsætningsforventningerne, meddeler Ambu.
Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109