23948sdkhjf

Sackit rammer trecifret toplinje, men overskuddet er på skrump

Aalborg-baserede Sackit kan for niende år i træk bryste sig af omsætningsvækst, men denne gang er bundlinjen ikke fulgt med op.

Ifølge Nordjyske skyldes det flere benspænd i årets løb.

Mens designvirksomheden for første gang kan præsentere en trecifret millionomsætning, er resultatet på 285.000 kr. før skat langt fra de fem mio. kr., virksomheden havde regnet med at tjene, og adm. direktør Peter Terkelsen lægger ikke skjul på, at det ikke lever op til forventningerne.

– Det er vildt irriterende at løbe megastærkt et helt år i træk, og så er der ikke noget, der forplanter sig på bundlinjen. Men det er jo en præmis. Intet er, som det plejer, siger direktør han til mediet.

Nyt sats på vej

At bundlinjen blev sendt på retræte, skyldes ifølge direktøren først og fremmest de voldsomme prisstigninger på fragten fra blandt andet Asien.

– Containere, der normalt kostede 15.000 kroner, steg pludselig til 80.000 kroner, fortæller Peter Therkelsen om udviklingen.

SACKIT ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 15,401 14,545 15,874
Resultat af primær drift 1,083 1,719 -
Resultat før skat 0,284 2,401 4,089
Årets resultat 0,446 1,978 3,278
Balancestatus 54,481 56,723 38,302
Egenkapital 9,111 8,664 7,997
Antal ansatte 21 20 16
Kilde: CVR

Også på markedsføringsfronten har den nordjyske designvirksomhed skruet op for budgettet for at sikre synligheden i et svært marked, og ifølge Peter Therkelsen har den indsats givet pote og nye markedsandele.

Særligt er salget af udendørsmøbler vokset kraftigt, og mens Sackit er i gang med at udvikle endnu en udendørskollektion, løfter direktøren også sløret for et nyt sats.

– Vi kommer også med indendørsmøbler i år som et helt nyt, stort sats. Der kommer blandt andet spiseborde, stole og lamper. Vi har vores barstol, som vi sælger mange af. Men vi vil gerne udvide, så man kan indrette nærmest et helt lille hjem, en café eller restaurant med vores møbler, fortæller Peter Therkelsen til Nordjyske.

Farvel til stifter

Peter Therkelsen har siden 2018 været medejer af Sackit, og i 2021 øgede han sin ejerandel til 60 pct. og indtrådte i samme ombæring i ledelsen som adm. direktør. Her kørte han i første omgang parløb med stifter Kristoffer Glerup, der fortsatte som direktør med primært ansvar for salg og produktudvikling, men uenighed om retningen fik i starten af i år stifteren til at afhænde livsværket og forlade butikken.

– Efter at Peter Terkelsen og jeg har arbejdet sammen i halvandet år er vi blevet enige om, at vores veje skal skilles, idet vi ikke har kunnet blive enige om virksomhedens fremtidige strategi. Denne proces er endt ud i en aftale, hvor jeg har solgt mine anparter til Peter, forklarede Kristoffer Glerup i januar.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.108