Gomspace får flere millioner for ESA-ordre
Gomspace landede i 2020 en stor kontrakt hos ESA om implementering af Juventas CubeSat til Hera-missionen.
Den kontrakt bliver der nu ændret på, så Gomspace får yderligere 1,35 millioner euro (10,1 millioner kroner) for arbejdet med missionen.
Det oplyser Gomspace i en pressemeddelelse.
De ekstra beløb kommer som følge af øgede udgifter til projektet, der blandt andet indebærer ekstra strålehærdning-aktiviteter på satellitterne.
Det er fortsat planen, at projektet skal leveres ved udgangen af 2023.