Løve er ude af ejerkredsen hos Weldingdroid
Det var under stor opmærksomhed, at de to iværksættere Kevin Christensen og Christian Olsen i 2020 lande en investering på 400.000 kr. i Løvens Hule, da Jesper Buch og Jacob Risgaard kastede deres kærlighed på den sydjyske producent af svejseautomatisering.
Nu er Jacob Risgaard imidlertid trådt ud af selskabet. Det samme er stifter Christian Olsen, mens Jesper Buch stadig er med, dog med en ejerandel der er så lille, at den på CVR er registreret som mindre end 5 procent. Det skriver Finans.
Dermed er Thomas Visti, der har en fortid hos Universal Robot og Mir, selskabets største aktionær. Udover ham er blandt andet Ralf Astrup med en fortid hos Cabinplant med i ejerkredsen.
Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE15273035/jesper-buch-og-jacob-risgaard-er-ude-af-svejsevirksomheden-weldingdroid/